LDD >> Job >> Vi leder efter en ny leder til verdens bedste børnehave

Vi leder efter en ny leder til verdens bedste børnehave

Vi leder efter en ny leder til verdens bedste børnehaveOs
Vi søger en synlig, engageret og fagligt stærk leder med hjertet på rette sted til at stå i spidsen for vores velfungerende og efterspurgte børnehave, Ahornhuset i Hørsholm – verdens bedste børnehave.

Vi er en privat børnehave med plads til 70 individualister i alderen 3-6 år, som sammen med forældre, personale og en samarbejdsvillig bestyrelse udgør fællesskabet Ahornhuset. Vi bor i et dejligt hus med egen madmor, pejsestue og dejlige legepladser og udearealer. Vi ligger tæt på naturen som vi bruger flittigt og har i det hele taget stort fokus på udelivet.

Omdrejningspunktet i børnehaven er det gode børneliv. Det enkelte barn bliver mødt i øjenhøjde med fokus på tryghed og omsorg i relationen til de voksne. Det giver grobund for en udviklende og lærerig hverdag, der er præget af leg, alsidighed og mange hyggelige traditioner, som fx lanternefest, høstfest og kunstuge, som både børn og voksne altid ser frem til og deltager aktivt i. Vi har engageret og opbakkende forældregruppe, der er gode til at smøge ærmerne op på arbejdsdage og har lavet et udvalg, der arrangerer diskofest og pyjamasdag for børnene.

Som leder vil du være ansvarlig for vedligeholdelse og udvikling af husets værdier og faglige niveau, samt stå i spidsen for personale, drift af administration og økonomi.

Ahornhuset arbejder sammen med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), der hjælper lederen med løsning af administrative opgaver. Ligeledes assisterer LDD Ahornhuset med ansættelsen af ny leder.

Dig
Du har fokus på børnenes trivsel og skal videreføre den imødekommende stemning. Du møder både børn og voksne i garderoben med et stort smil og er åben og anerkendende i din pædagogik og ledelsestilgang. Du skal arbejde synligt og tilgængeligt og i praksis være en rollemodel, der deltager aktivt i det daglige pædagogiske arbejde.
Du skal opretholde den trygge arbejdskultur med ansvarlighed, engagement og arbejdsglæde hos vores 11 fastansatte medarbejdere og vores vikarstab og du skal have stærke samarbejdsevner med forældre og bestyrelse. Du er udadvendt og sikrer en god og tydelig kommunikation.
Du skal forstå strukturen i en privat institution og være fortrolig med de ledelsesopgaver, der medfølger af administrativ karakter.

Kvalifikationer
Du har en pædagogisk uddannelse samt en lederuddannelse (og også gerne ledelseserfaring). Det gør bestemt ikke noget, hvis du er vild med lejrbål og udeliv eller kan bidrage med erfaring fra en skovbørnehave. Du må meget gerne have erfaring med området for de 0-6-årige, og du har fokus på det anerkendende relationsarbejde i den daglige interaktion mellem børn og voksne. Du trives med at være synlig og har visioner der kan videreudvikle en virkelig stærk institution.
Du har et stort imødekommende smil på fra morgenstunden og vil gøre en forskel for både børn og voksne i verdens bedste børnehave.

Det praktiske:
Stillingen er på 37 timer ugentligt, fordelt med 60% på administrativ ledelse og 40% på den daglige rytme med børnene, da en del af ledelsesstrategien er, at være en aktivt deltagende rollemodel det pædagogiske arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Landsforeningen Danske Daginstitutioner og BUPL.
Ansættelse pr. 1. maj eller snarest derefter.

Samtaler er planlagt til at foregå i uge 9 og 10 2021.

I forbindelse med ansøgning skal følgende dokumenter uploades:

  • Ansøgning
  • Eksamensbevis
  • CV
  • Evt. udtalelser og/eller referencer

Arbejdsgiveren indhenter straffeattest og børneattest som led i ansættelsesproceduren.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Lene Ludvigsen på telefon 4586 4206.

Søg jobbet på Jobindex via knappen ”ANSØG STILLINGEN”.

To apply for this job please visit www.jobindex.dk.

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?