LDD >> Job >> Souschef søges til privat børnehave

Souschef søges til privat børnehave

Souschef søges til privat børnehaveOs
Vi søger en synlig, engageret og fagligt stærk souschef med hjertet på rette sted til vores velfungerende og efterspurgte børnehave, Ahornhuset i Hørsholm.

Vi er en privat børnehave med plads til 70 individualister i alderen 3-6 år, som sammen med forældre, personale og en samarbejdsvillig bestyrelse udgør fællesskabet Ahornhuset.

Vi bor i et dejligt hus med egen madmor, pejsestue og dejlige legepladser og udearealer. Vi ligger tæt på naturen, som vi bruger flittigt og har i det hele taget stort fokus på udelivet.

Omdrejningspunktet i børnehaven er det gode børneliv. Det enkelte barn bliver mødt i øjenhøjde med fokus på tryghed og omsorg i relationen til de voksne. Det giver grobund for en udviklende og lærerig hverdag, der er præget af leg, alsidighed og mange hyggelige traditioner, som fx lanternefest, høstfest og kunstuge, som både børn og voksne altid ser frem til og deltager aktivt i.

Vi har en engageret og opbakkende forældregruppe, der er gode til at smøge ærmerne op på arbejdsdage og har lavet et udvalg, der blandt andet arrangerer diskofest og pyjamasdag for børnene.

Dig
Som souschef skal du loyalt og løsningsorienteret mestre at arbejde på flere niveauer.

Du skal indgå i ledelsesteam med vores nye leder og samarbejde om vedligeholdelse og udvikling af husets værdier og faglige niveau samt varetage nogle af de administrative opgaver.

Du skal indgå som pædagog i et stueteam, der samarbejder med husets øvrige medarbejdere om vores børn, pædagogik, struktur og aktiviteter.

Du er udadvendt og er med til at sikre en god og tydelig kommunikation.

Du vægter et positivt, engageret og imødekommende forældresamarbejde, der har fokus på børnenes trivsel.

Kvalifikationer
Du har en pædagogisk uddannelse, og du må meget gerne have erfaring med området for de 0-6-årige.

Det gør bestemt ikke noget, hvis du er vild med lejrbål og udeliv eller kan bidrage med erfaring fra en skovbørnehave.

Du har fokus på det anerkendende relationsarbejde i den daglige interaktion mellem børn og voksne.

Du har et stort imødekommende smil på fra morgenstunden og vil gøre en forskel for både børn og voksne i verdens bedste børnehave.

Det praktiske:
Stillingen er p.t. på 33 timer ugentligt med en forventning om, at timetallet gradvist kan øges.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Landsforeningen Danske Daginstitutioner og BUPL.
Ansættelse pr. 1. juni eller snarest derefter.

Samtaler er planlagt til at foregå i uge 16.

I forbindelse med ansøgning skal følgende dokumenter uploades:

Ansøgning
Eksamensbevis
CV
Evt. udtalelser og/eller referencer
Arbejdsgiveren indhenter straffeattest og børneattest som led i ansættelsesproceduren.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lene Ludvigsen på telefon 4586 4206.

Søg jobbet via knappen ”ANSØG STILLINGEN” der guider dig videre til Jobindex.

To apply for this job please visit www.jobindex.dk.

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?