Kvalitetsbevidst Souschef søges – Kom og vær nysgerrig på vores lille vuggestue
Trivsel og faglighed er nøgleord for både børn og ansatte i Privatinstitution Usserødvuggestue. Vi er 36 skønne vuggestuebørn, og en medarbejdergruppe, der er engageret og har blik for det enkelte barn.
Som souschef i Usserødvuggestue vil du få ansvaret for den daglige pædagogiske udvikling, med udgangspunkt i vores værdier– Åbenhed, Tryghed, Omsorg, Engagement, Respekt og Udvikling – samt videreudvikle vores lille fantastiske institution i tæt samarbejde med lederen.
Forventninger til dig:
- Du brænder for arbejdet med vuggestuebørn og kan bidrage med dit engagement og din gode energi
- Du er nærværende og møder børn, forældre og medarbejder på en anerkendende, omsorgsfuld og respektfuld måde
- Du kan organisere og systematisere arbejdet ud fra børnenes behov i fællesskab med kollegaerne
- Du kan indgå i store og små faglige fællesskaber i hele huset, med fokus på samarbejde
- Du kan arbejde i det krydspres, det er være en del af ledelsesteam og samtidig være på gulvet og fast tilknyttet en stuen.
Vi kan tilbyde dig:
- Små stuer med egen lille have der giver gode muligheder for at arbejde i små grupper
- En institution, som har en god faglig grundsten samt gode traditioner og stræber efter en høj faglig kvalitet.
- Vi har fokus på børnenes sansemotoriske og sproglige udvikling.
- Planlagte stuemøder og hvor leder eller souschef deltager
- Vi arbejder systematisk med evaluering af det pædagogiske arbejde.
- Fast struktur og dagsordner til aften-/stuemøder med relevant pædagogisk indhold til planlægning og organisering af arbejdet med kollegaer.
- Planlagte møder i ledelsesteamet
Praktisk info:
- Stillingen er en fastansættelse på 35-37 timer
- Løn ifølge overenskomst med BUPL/LDD
- Ansættelse pr. 01 oktober men vi venter gerne på den rette til jobbet
- Ansøgningsfrist 26. august
- Vi afholder samtaler løbende
- Vi indhenter straffe- og børneattest som led i ansættelsesproceduren
Hvis du vil vide mere om os eller kunne tænke dig en rundvisning, kan du kontakte leder Lone Andersen på telefon 53 82 57 17 eller skrive på ledelsen@usseroedvuggestue.dk
To apply for this job please visit www.ofir.dk.