LDD >> Job >> Institutionsleder til det private børnehus Karmsten

Institutionsleder til det private børnehus Karmsten

Institutionsleder til det private børnehus KarmstenAmbitiøs, empatisk og imødekommende leder, som har fokus på pædagogikken, personalet og den generelle udvikling af institutionen, søges til det private børnehus Karmsten.

Børnehuset Karmsten søger en institutionsleder, som skal stå for den generelle drift af institutionen, herunder skabe de bedste rammer for børn og personale samt have fokus på den gode dialog med forældrene og de styrkede lærerplaner. Du skal have mod på at være ansvarlig for institutionens pædagogiske, administrative og økonomiske drift.

Om Børnehuset Karmsten

Børnehuset Karmsten er et integreret dagtilbud beliggende i den vestlige del af Ølstykke, tæt på en naturskøn eng. Vi har et samlet børnetal på cirka 90 børn samt 29 ansatte. Da vi er et privat børnehus, vil du opleve at der er kort fra tanke til handling og at du får stor indflydelse på at skabe den fremtidige retning for institutionen.

I Børnehuset Karmsten arbejder vi relationsorienteret, hvilket betyder at vi i vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barn, dets behov for omsorg samt alder- og udviklingsstadie. Vi arbejder ud fra, at alle børn er forskellige, men skal udvikle sig sammen. Dette arbejder vi med gennem hverdagens praksismål samt i arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaer, som de pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i.

Dine arbejdsopgaver

For at blive en succes i jobbet skal du være omstillingsparat samt kunne balancere og navigere mellem de mange opgaver på kontor og muligvis have enkelte timer på gulvet. Timerne på gulvet vil bl.a. være en vekselvirkning mellem ledelse og pædagogiske aktiviteter, hvor der vil være stor fokus på pædagogisk sparring. Du skal kunne motivere og engagere medarbejderne i både vuggestuen og børnehaven, samtidig med at du får skabt en samlet fælles retning for hele institutionen.

Et udsnit af dine kommende arbejdsopgaver:

  • Ledelse af og samarbejde med souschef og øvrige ansatte i institutionen.
  • Håndtering af Karmstens økonomi, herunder budget, løn og betaling af regninger.
  • Udarbejdelse af politikker og strategier vedrørende løn, rekruttering, kompetenceudvikling, fastholdelse, trivsel, personale m.m.
  • Ansvarlig for at den pædagogiske udvikling følger gældende lovgivning.
  • Udarbejdelse og evaluering af pædagogisk grundlag og styrket pædagogisk læreplan.
  • Ansvarlig for udvikling og udarbejdelse af institutionens mål for det pædagogiske arbejde og børnenes brede læring.
  • Fokus på børnenes trivsel, dannelse, læring og udvikling.
  • Forestå ansættelser og afskedigelse af personale

 

Forventninger til dig som institutionsleder af Børnehuset Karmsten

  • Du kan sætte den strategiske retning og skabe følgeskab blandt medarbejderne.
  • Du er uddannet pædagog, har kendskab til faget og det nye børnesyn.
  • Du evner at skabe et godt arbejdsmiljø og er anerkendende og lydhør i din tilgang.
  • Du vægter et godt samarbejde højt – både med medarbejdere, andre ledere, forældre og bestyrelsen.
  • Du er handlekraftig og kan kommunikere klart og tydeligt både i skrift og tale.
  • Du har ledelseserfaring og gerne erfaring som øverste leder.
  • Udnytte det potentiale, som vores gode institution besidder.

 

Vi tilbyder

  • En institution som er beliggende i et attraktivt kvarter tæt på grønne områder, som indgår naturligt i institutionens hverdag.
  • Gode faciliteter – både indendørs og udendørs.
  • Stort ansvar for arbejdsopgaverne og aktiviteterne i Børnehuset Karmsten.
  • Fokus på egen og medarbejderes work–life–balance.
  • En særlig arbejdsplads med højt humør, kompetente kollegaer og en engageret forældrebestyrelse.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil have yderligere information om stillingen eller om Børnehuset Karmsten, er du velkommen til at ringe til konstitueret afd. leder og pædagog i vuggestuen Sarah Bækhave Nielsen på tlf. 2282 8823.

Du kan også læse mere om Børnehuset Karmsten, vores politikker og vores normsæt på vores hjemmeside www.karmsten.dk

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og der afholdes både 1. og 2. samtale med udvalgte kandidater.

Sammen med din ansøgning skal du vedhæfte CV, uddannelsesbeviser, eventuelle udtalelser mv.

Jobbet søges online via knappen herunder.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.

Børnehuset Karmsten er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) der assisterer med ansættelsen.

To apply for this job please visit www.ofir.dk.

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?