LDD >> Job >> Initiativrig og favnende pædagogisk leder søges til selvejende klynge på Østerbro

Initiativrig og favnende pædagogisk leder søges til selvejende klynge på Østerbro

Initiativrig og favnende pædagogisk leder søges til selvejende klynge på Østerbro

Får du energi af at lede igennem andre mennesker og er du drevet af fokus på trivsel, leg og læring? Kan du svare ja, så har vi et udviklingsorienteret job med ansvar for at sikre fokus på pædagogernes samspil og kommunikation med vores børn, da vi ved, det er os voksne, der skaber rammerne for det gode børneliv. Vi søger en leder, der er nærværende, ansvarsfuld, beslutningsdygtig og kan håndtere ledelse som funktion og position i en mindre børnehave.

Hvem er vi?

Som leder får du ansvaret for to ud af seks institutioner i alt. De seks institutioner hører under en selvejende klynge, som har børn i alderen tre til 15 år. Børnehaven ligger i Hjortøgade 3, og er pt. lagt sammen med Olriks børnehave, pga. det lave børneantal på Østerbro. Der er samlet set plads til 80 børn i de to institutioner.

Vi har tre matrikler der alle er godt indrettet med både legezoner og læringsmiljøer. Der er p.t. 30 børn i de to børnehaver. Vi arbejder på at få flere børn i vores institutioner og er blandt andet ved at etablere os som småbørnsinstitution. Ønsker du at høre nærmere omkring samarbejdet mellem de to børnehaver, er du velkommen til at sende en mail til admin@sk-6.dk.

Forventninger til vores pædagogiske leder

Først og fremmest er du uddannet pædagog og har dokumenteret ledererfaring eller solid erfaring med pædagogisk udvikling. Du både tænker og arbejder struktureret og metodisk og ser mening i at arbejde med læreplanstemaerne i trygge og udviklende læringsmiljøer der tilgodeser det enkelte barns behov for tryghed, udvikling og dannelse. Derudover forventer vi at:

  • du er vant til at tænke i pædagogisk formål og kan inspirere personalegruppen til at planlægge og arbejde metodisk i forhold til barnets nærmeste udviklingszone.
  • du er særlig opmærksom på barnets sproglig udvikling, da netop sprog er en af de grundlæggende byggesten i udvikling af sociale kompetencer.
  • du er opmærksom på ekstra indsatser for børn der har behov for særlig opmærksomhed, så alle børn har lige chancer for at lykkedes senere i livet.
  • du er ikke alene en dygtig pædagog og leder, men kan også bruge digitale medier til at formidle små historier fra hverdagen i børnehaven til forældre og hjemmesiden.

Vi tilbyder dig:

  • En kommune og et børneområde i positiv udvikling.
  • Et stort ledelsesrum med indflydelse og ansvar i tæt samarbejde med klyngeledelsen og de øvrige ledere i klyngen.
  • En engageret og ansvarlig personalegruppe, der sætter pris på konsistent ordentlig ledelse og samtidig brænder for det pædagogiske arbejde.
  • Et ny istandsat arbejdsplads med søde børn og historisk flotte malerier af bl.a. Asger Jorn på væggene.

Ansøgning med relevante bilag sendes ansoegnin@sk-6.dk mærket ”Pædagogisk leder”.
Ansøgninger modtages kun elektronisk og samtlige ansøgninger vil blive destrueret efter en måned.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og deadline for ansøgning er den 15. januar 2019.

For at ansøge til dette job send dine informationer til ansoegnin@sk-6.dk

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?