LDD >> Events >> Tamadag – Fredericia

Tamadag – Fredericia

Starts in

28-09-2022 9:00 / 15:00

Tamadag - Fredericia

 

Temadag 2022

for ledere i private og selvejende institutioner

Kære leder!

COVID 19 har fyldt en del igennem de sidste par år og været en stor opgave i et ledelsesperspektiv, der også skal honorere kravene i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan med blandt andet opbygning af en evalueringskultur og fokus på læringsfællesskaber.

LDD’s konsulenter erfarer, at de store forventninger og opgaver, ledelsen arbejder med, skal understøttes af et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor behovet og forståelsen for teamledelse kan være et vigtigt forhold at medtænke

Samtidigt med ovenstående opleves der et fortsat pres på udvikling af institutionen, hvor ændring i børnegruppens sammensætning, institutionens indretning og eventuelle bygningsmæssige ændringer kommer til at indgå i refleksionerne og konsolideringen.

Kommunen indgår i dette særlige spændingsfelt som samarbejdspartner på den ene side og myndighed på den anden.

Sideløbende med dette skal der arbejdes med inklusion af børn, og ressourcerne til direkte støtte til børn gives på en anden måde, end man tidligere har været vant til.

Hvis ikke man som leder hele tiden er på forkant med samt også har fokus på ovenstående kan selv den dygtigste og mest erfarne leder blive udfordret af forældre med krav, der ikke tidligere er stillet, eller af bestyrelser, som ønsker at blive en del af daglig praksis. Eller blive udfordret af kommunens tilsyn.

LDD’s konsulenter har på den baggrund planlagt en række identiske temadage for ledere i de institutioner, som LDD administrerer med løn og regnskab, og glæder os til at se jer.

Programmet tager afsæt i ovenstående og er sammensat således:

Program:

 8.30-9.00      Ankomst og morgenmad

9.00-9.30      Velkomst og præsentation af rammesætningen for dagen

9.30-10.30     Opbygning af en evalueringskultur v/Dorthe Filtenborg

Oplægget vil perspektivere den faglige ledelse i forhold til at opbygge en evalueringskultur med afsæt i de krav og forventninger, den styrkede pædagogiske læreplan præciserer.

Oplægget vil besvare spørgsmålene: Hvad er det, den styrkede pædagogiske læreplans nationale rammesætning stiller af krav til det lokale dagtilbud? Hvad er det, lederen i sin faglige ledelse skal have fokus på i forhold til opbygning af evalueringskulturen? Hvad er evaluering? Hvad er en evalueringskultur? Hvordan kan den systematiske pædagogiske dokumentation inddrages som redskab i det evaluerende rum? Hvordan kan forældrene inddrages som vigtige samarbejdspartnere omkring børnenes brede læring i relation til evalueringsarbejdet? Hvordan kan dagtilbuddets professionelle læringsfællesskab arbejde med en didaktisk tilgang i evalueringskulturen?

Forskelligt refleksionsmateriale indgår i oplægget.

10.30-10.45  Pause med tid til at netværke

10.45-11.45  Psykisk arbejdsmiljø og teamledelse v/Charlotte Henriksen

Oplægget vil relatere til de udfordringer, der kan være i forhold til ledelse og det psykiske arbejdsmiljø, hvor også teamledelse indtænkes.

Oplægget vil stille skarpt på spørgsmålene: Hvordan arbejder institutionen med psykisk arbejdsmiljø og motivation? Hvad skal lederen/ledelsen være opmærksomme på, og hvilke redskaber kan der bruges i forhold til dette arbejde?

Hvordan kan der arbejdes med sikring af ledelse? Hvilke fordele og udfordringer kan der være ved teamledelse? Hvad er vigtigt at medtænke i forhold til teamledelse og ledelsens psykiske arbejdsmiljø?

11.45-12.30  Frokost hvor der også er tid til at netværke over frokosten

12.30-13.30  Kommunen som samarbejdspartner og myndighed ift. børn og pædagogik v/Nana Nyhuus og Steen Sterndorf

Oplæg og drøftelser om kompetencefordelingen mellem kommunen som tilsynsførende og bevilgende myndighed, bestyrelse og leder i selvejende institution med driftsoverenskomst eller selvejende institution drevet som privat institution i forhold til både daglig drift og særlige enkeltsager omkring børn og børnegrupper.

13.30-13.45   Kaffepause med tid til at netværke

13.45-14.45  Kommunen som samarbejdspartner og myndighed ift. fysiske rammer og økonomi v/Nana Nyhuus og Steen Sterndorf

Som selvejende med driftsoverenskomst eller som selvejende drevet som privat institution, der ønsker at udvide eller ændre antallet af vuggestue- og børnehavepladser eller i anden forbindelse bygge om/renovere, skal I sikre jer både at overholde de bygningsmæssige krav, arbejdsmiljøkrav og fortsat leve op til tilsynet med læringsmiljøer. Vi drøfter cases og lovstof på området.

14.45-15.00  Afrunding på dagen

15.00            Tak for i dag, programmet slutter

Undervisere

Charlotte Henriksen, Dorthe Filtenborg, Nana Nyhuus og Steen Sterndorf, alle ansatte konsulenter i LDD.

 Afholdes

Uddannelsescentret Fredericia
Mosegårdsvej 2A
7000 Fredericia

Målgruppe

Temadagene er planlagt for ledere, og hver temadag har et begrænset antal pladser. Hver institution opfordres at deltage.

Da vi erfaringsmæssigt ved, at der på flere af dagene kan være stor søgning, bliver temadagene besat efter først til mølle-princippet. Dog har ledere i institutioner, der er i fuld administration hos LDD, og deres souschefer fortrinsret. Derefter kommer ledere i institutioner, der er i delvis administration hos LDD, og deres souschefer, efterfulgt af ledere i institutioner med almindeligt medlemskab af LDD og til sidst eventuelt øvrige.

Pris

Prisen for deltagelse er kr. 250,00 for ledere og souschefer af institutioner, som er i fuld administration hos LDD. Øvrige kan deltage i det omfang, der er ledige pladser, og til en pris af kr. 850,00. Priserne er eks. moms. og inkluderer bespisning og kopi af de anvendte slides

Tilmelding

Skal ske via hjemmesiden www.ldd.dk under kurser/aktivitetskalender. Tilmeldingen er bindende.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er fastsat af hensyn til, at aftaler med kursusstedet kan overholdes.

Skulle tilmeldingsfristen være overskredet: Ring til Christina Christiansen på tlf. 24 41 09 02 og hør, om der er ledige pladser!

Udskriv siden
Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?