LDD >> Information om COVID-19 til LDD’s medlemsinstitutioner den 07. april 2020

Information om COVID-19 til LDD’s medlemsinstitutioner den 07. april 2020

Information om COVID-19 til LDD’s medlemsinstitutioner den 07. april 2020På pressemødet 6/4 2020 meldte statsministeren ud, at Danmark, under forudsætning af at danskerne fortsat overholder de generelle retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd, og antallet af indlæggelser mv. fortsat er stabilt, fra 15/4 2020 vil kunne begynde en forsigtig, gradvis og kontrolleret genåbning af bl.a. landets dagtilbud.

Som under hele forløbet med denne nationale krise er dette uden fortilfælde. Mange retningslinjer er endnu ikke lavet, eller der er blevet eksponeret et behov for disse. LDD anbefaler alle institutioner, at man som hidtil udviser samfundssind og samarbejder med de lokale kommuner og myndigheder om en smidig og hurtig genåbning af dagtilbuddet. Da regler mv. også i denne situation primært vil skulle ske i samarbejde med kommune og lokale sundhedsmyndigheder vil mange spørgsmål og svar skulle skaffes ved disse.

LDD har ikke mulighed for at vurdere eller rådgive om sundhedsmæssige spørgsmål eller henvendelser om konkrete regler mv. ift. genåbning.

LDD anbefaler således, at institutionerne holder sig godt opdateret via hjemmesiderne fra myndigheder, ministerier samt ikke mindst fra den lokale kommune og sundhedsmyndigheder.

Vi ved selvsagt ikke, hvorledes den gradvise åbning vil komme til at foregå, men LDD følger situationen tæt og vil udsende relevant information, når dette foreligger.

Desuden arbejder vi fortsat på at skaffe afklaringer på de spørgsmål, som kræver afklaring i ministerier eller fra myndigheder. Så snart vi i LDD har nye og relevante informationer vedrørende dette, sender vi også dem videre til institutionerne.

Skulle I have spørgsmål, er I fortsat velkomne til at stille dem til os. Vær opmærksom på, at der for mange spørgsmål allerede kan findes svar på LDD’s hjemmeside, og I kan derfor opnå hurtigt svar ved først at benytte den funktion.

I denne informationsskrivelse behandler vi primært spørgsmål ift. genåbning af dagtilbud.

 

Pædagogiske og ledelsesrelaterede spørgsmål

Hvordan skal en genåbning af dagtilbud ske?

På statsministerens pressemøde 6/4 2020 blev der ikke givet konkrete oplysninger om, hvordan en forsigtig, gradvis og kontrolleret genåbning skal ske. Der blev sagt, at rammerne og hygiejnen skal være i orden, før dagtilbud kan åbne, og at genåbning forudsætter, at kommunalbestyrelsen og institutionens ledelse vurderer, det er forsvarligt ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil oplyser, at hun i de kommende dage vil gå i dialog med og inddrage sektoren på området for at sikre den bedste vej mod den første fase af genåbningen. Det betyder blandt andet, at der skal udarbejdes konkrete retningslinjer i samarbejde med sundhedsmyndighederne. De forventes klar inden påske.

Børne- og undervisningsminister har bl.a. udtalt:

”En ansvarlig genåbning på børne- og undervisningsområdet kræver, at vi følger sundhedsmyndighedernes
retningslinjer, så alle – både børn og voksne – føler sig trygge, når de kommer tilbage
til vuggestuer, børnehaver og skoler. Derfor skal vi de kommende dage i dialog med sektoren
for at planlægge den nye hverdag på bedst mulig vis. For børn, elever og ansatte vil endnu
ikke kunne vende tilbage til præcis den hverdag, de var vant til inden COVID-19”

Ministeriet oplyser, at alle dagtilbud for børn i aldersgruppen 0-5 år genåbnes gradvist. Det gælder vuggestuer, børnehaver, integrerede børneinstitutioner mv. samt obligatoriske tilbud og pasningsordninger.

Der er fra regeringens og myndighedernes side gjort åbent opmærksom på, at man forventer, at hverdagen bliver anderledes for både børn, forældre og personale, end hvad der var tilfældet før COVID-19.

 

Hvordan bliver der taget forholdsregler i forhold til COVID-19?

Børne- og undervisningsministeriet har på nuværende tidspunkt udarbejdet følgende retningslinjer for, hvad der skal stilles af krav i forbindelse med genåbning af dagtilbud mv.

De skriver bl.a., at der vil være en lang række sundhedsfaglige krav og retningslinjer:

Der har også været talt om mere rengøring og vask af legetøj flere gange om dagen. Der er pt. ingen retningslinjer for dette, men LDD forsøger at få børne- og undervisningsministeriet til at sikre, disse udarbejdes snarest, så dagtilbuddene får et klart regelgrundlag at forholde sig til. LDD vil vende retur, så snart der måtte være noget at oplyse om dette.Hvornår kan børn modtages i dagtilbud?

Børne- og undervisningsministeriet oplyser, at genåbningen sker fra den 15. april og frem, og under forudsætning af at det bliver vurderet at være forsvarligt ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Det er dermed som udgangspunkt den enkelte kommune, der vurderer, om opholdet for børnene i det enkelte tilbud er sundhedsmæssigt forsvarligt. Børne- og undervisningsministeriet skriver på deres hjemmeside, at hvis det bliver nødvendigt for at kunne efterleve de nye sundhedsfaglige retningslinjer, kan kommunen eller dagtilbuddet afgrænse de timer, som det enkelte barn er i dagtilbuddet, eller eventuelt anvende andre lokaler end dem, dagtilbuddet normalt har.

Der vil være skærpede krav til rengøring og hygiejne, fx faste regler for håndvask blandt børn og ansatte.
• Børnene organiseres i små grupper, og indendørs leg skal begrænses og helst ske mellem de samme børn.
• Det sikres, at der er plads nok omkring børnene, og at aktiviteter i videst muligt omfang foregår udendørs.
• Kun raske børn må komme i dagtilbud. Alle med symptomer – børn såvel som personale – skal blive hjemme.

Der har også været talt om mere rengøring og vask af legetøj flere gange om dagen. Der er pt. ingen retningslinjer for dette, men LDD forsøger at få børne- og undervisningsministeriet til at sikre, disse udarbejdes snarest, så dagtilbuddene får et klart regelgrundlag at forholde sig til. LDD vil vende retur, så snart der måtte være noget at oplyse om dette.

 

Hvornår kan børn modtages i dagtilbud?

Børne- og undervisningsministeriet oplyser, at genåbningen sker fra den 15. april og frem, og under forudsætning af at det bliver vurderet at være forsvarligt ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Det er dermed som udgangspunkt den enkelte kommune, der vurderer, om opholdet for børnene i det enkelte tilbud er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Børne- og undervisningsministeriet skriver på deres hjemmeside, at hvis det bliver nødvendigt for at kunne efterleve de nye sundhedsfaglige retningslinjer, kan kommunen eller dagtilbuddet afgrænse de timer, som det enkelte barn er i dagtilbuddet, eller eventuelt anvende andre lokaler end dem, dagtilbuddet normalt har.

LDD anbefaler, at institutionerne holder sig i tæt dialog og samarbejder med den enkelte kommune for så let og smidigt at få genåbnet de enkelte dagtilbud samt aftale de særlige forhold, der eventuelt måtte være relevante.

 

Skal alle børn tilbage i dagtilbud, hvis de eksempelvis selv eller deres familiemedlemmer er sårbare i forhold til smitte af COVID-19?

Ministerier og myndigheder oplyser, at for nogle børn vil det fortsat være nødvendigt, at de holdes hjemme, eksempelvis fordi de eller deres forældre er særligt sårbare i forhold til smitterisiko.

LDD anbefaler, at man i hvert enkelt tilfælde sikrer en positiv dialog med forældrene, og at man for at være på forkant med situationen sikrer sig, at der er enighed med sundhedsmyndighederne og den lokale kommune om eventuelle beslutninger, før disse udmeldes ud til forældrene.

 

Hvordan kan man tilrettelægge det pædagogiske arbejde ved en genåbning?

LDD anbefaler, at lederen af dagtilbuddet ved direkte henvendelse til de enkelte børns forældre forsøger at skaffe et overblik over, hvilke børn der måtte komme på hvilke dage og tidspunkter. På den måde kan der sikres et ledelsesmæssigt overblik over behovet for personalebemanding, planlægning af det pædagogiske arbejde, strukturering af børnegrupper og sammensætning mv.

Også her anbefaler LDD institutionerne at holde sig orienteret om de lokale rammer, regler mv.

Holder den private institution åbent i påsken/helligdagene?

LDD er ikke bekendt med, at der blandt institutioner tilsluttet LDD’s overenskomster for private dagtilbud er institutioner, der holder åbent i påskehelligdagene. Hvis der mod forventning skulle være nogle, kan de kontakte os for en nærmere snak om dette.

 

Løn- og HR-spørgsmål

Hvad med ansatte i selvejende institutioner, der anvises til at varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre overenskomstområder? Eller ansatte i privatinstitutioner, der frivilligt vælger dette?

Der er forskel på, om der er tale om ansatte under LDD`s privatoverenskomst eller selvejende institutioner, som følger eller er omfattet af KL`s overenskomster.

Selvejende institutioner og institutioner, som er omfattet eller følger KL`s overenskomster.

Ansatte i selvejende institutioner kan blive anvist arbejde udenfor overenskomstområdet. Det fremgår af fælleserklæringen indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet
https://ldd.dk/wp-content/uploads/2020/04/20200407-Faelleserklaering-coronavirus.pdf

Fælleserklæringen lægger op til, at der så vidt muligt indgås evt. lokale aftaler med den lokale afdeling/TR. I er som altid velkomne til at kontakte HR for råd og vejledning, såfremt nogen af jeres ansatte anvises til at skulle varetage opgaver i andre funktioner eller opgaver på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end hvor de normalt udfører deres daglige arbejde.

Ud over Fælleserklæringen er der mellem nogle kommuner og faglige organisationer udarbejdet en rammeaftale om bl.a. tillæg m.v.
https://ldd.dk/wp-content/uploads/2020/04/20200407-Frivillig_aftale_forhandling_26.3.2020.pdf

Der skal i disse tilfælde også udarbejdes en udlånsaftale. Som vi har skrevet før, så kontakt HR, hvis det bliver aktuelt Privatinstitutioner omfattet af LDD`s overenskomst
Private institutioner er ikke omfattet af KL’s og forhandlingsfællesskabets fælleserklæring.

LDD skal dog opfordre til, at institutionerne udviser positivitet og fleksibilitet, såfremt I har ansatte, der frivilligt ønsker at påtage sig dette i en periode, hvor den ansatte er hjemsendt.

Har I medarbejdere som allerede nu og evt. senere arbejder frivilligt, anbefaler LDD, at der udarbejdes en udlånsaftale. I forhold til udarbejdelsen af en sådan er I naturligvis velkomne til at kontakte HR for råd og vejledning og udarbejdelse af en evt. udlånsaftale.

Hvilke arbejdstidsregler, tillæg m.v. er gældende i forbindelse med de ansattes arbejde i nødpasningen i tiden med Coronavirus?

Ansatte, der arbejder i nødpasning, er omfattet af de samme regler, som var gældende før Coronavirus. Det er således som udgangspunkt den enkelte overenskomsts arbejdstidsregler m.v. (KL’s eller LDD’s), der er gældende.

I henhold til overenskomsterne kan der dog lokalt aftales alternative arbejdstidsaftaler. Ønskes råd og vejledning i dette, er I selvfølgelig som altid velkommen til at kontakte HR.

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?