LDD >> Job >> Danske Daginstitutioner søger regnskabsmedarbejder og barselsvikar

Danske Daginstitutioner søger regnskabsmedarbejder og barselsvikar

Regnskabskonsulent 37 timer ugentligt (fast stilling) samt barselsvikar 37 timer ugentligt.

Hos Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) er vi på udkig efter dygtige regnskabskonsulenter, som har lyst til at være en fast medspiller på vores superhold.
Har du erfaring, lyst og energi til at løse de opgaver der er i stillingen, vil vi være glade for en ansøgning fra dig.

LDD administrerer og servicerer selvejende og private institutioner i hele Danmark. Vores team, som har adresse i Allerød, består af 7 medarbejdere, som du vil have tæt samarbejde med i det daglige.
Vi har ligeledes et tæt samarbejde med vores team på 6 medarbejdere i Odense, som varetager økonomi- og løn opgaver på Fyn og Jylland.

På kontoret i Allerød er vi i alt 21 medarbejdere. Dertil kommer 2 kørende konsulenter.

Hovedarbejdsopgaverne i stillingen er indenfor daginstitutionsområdet, hvor du får ansvaret for din egen kundeporteføjle i forhold til økonomi, budget og regnskab.
Herudover skal du rådgive og vejlede primært daginstitutionslederne indenfor økonomiområdet samt varetage diverse ad hoc opgaver.

Om din baggrund
Du har erfaring med økonomifunktioner og Microsoft Business Solutions C5. Endvidere er du bekendt med at varetage arbejdsopgaver via excel og godt kendt med OfficePakken generelt.

Det er væsentligt for os, at du som person er serviceminded, energisk, fleksibel og selvstændig samt at du er anerkendende i dine samarbejdsrelationer. At du bidrager til teamarbejdet ved bl.a. at overholde aftaler og deadlines i et til tider hektisk arbejdstempo med mange bolde i luften. Du evner at arbejde struktureret, kan rådgive og følge konkret op overfor bl.a. institutionernes ledere.

Vi kan tilbyde
En spændende, udfordrende og travl arbejdsplads med gode og positive kollegaer, hvor det er en selvfølge, at vi hjælper og sparrer med hinanden i teamet samtidig med, at vi arbejder selvstændigt og effektivt. Ligeledes kan vi tilbyde et godt samarbejde med vores kunder tillige med 6 ugers ferie, betalt frokost, flekstid, sundhedsordning, og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Løn efter kvalifikationer.

Din ansøgning
Såfremt du kan se dig selv i stillingen, imødeser vi gerne en ansøgning fra dig.
Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag 24.06.2018.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Angiv venligst hvilken stilling du søger i din ansøgning.

Barselsvikariatet ønskes besat fra medio august 2018 og frem til og med september 2019.

Du kan få flere oplysninger via
Landsorganisationen Danske Daginstitutioners hjemmeside: WWW.LDD.DK eller kontakte teamchef for IT, økonomi og regnskab: Preben Thøgersen, på tlf. 50608607.

For at ansøge til dette job send dine informationer til aok@ldd.dk

Top

Add A Knowledge Base Question !

You will get a notification email when Knowledgebase answerd/updated!

+ = Verify Human or Spambot ?