Danske Daginstitutioner


 

Ledige stillinger


Glyngøre Vuggestue og Børnehave søger ny leder pr. 1. februar 2018


Leder til Glyngøre Vuggestue og Børnehave nær vand, skov og strand – er det dig?


Har du saltvand i årerne, er du vild med udeliv og bevægelse og ikke mindst med at arbejde med børns udvikling og trivsel? Brænder du for at sætte Vandkantsdanmark på det pædagogiske landkort? Så er du måske vores nye leder.

Hent stillingsopslaget på snothasen.dk

Vi er en privat Vuggestue og Børnehave i Glyngøre. Den fantastiske placering, kun 250 meter fra skov og strand, spiller en stor rolle i det pædagogiske arbejde og de daglige aktiviteter.

Vi opholder os meget ude og er ofte på ture til skoven eller stranden, hvor fantasi, fortælling og respekt for naturen, er en vigtig del af den pædagogiske praksis. Vi lægger stor vægt på leg og bevægelse og er DGI certificeret som motions- og bevægelsesinstitution. I dagligdagen arbejder vi med at skabe glæde og begejstring for fysisk aktivitet, så børnene får positive oplevelser ved leg, idræt og bevægelse.

VI TILBYDER
Vi har et stort hus; en vuggestueafdeling med 12–52 børn og en børnehaveafdeling med 40–45 børn. Vi har en stærk forankring i lokalområdet og deltager aktivt i byens aktiviteter. Medarbejdergruppen er fagligt velfunderet, og troværdighed, åbenhed, fleksibilitet, udvikling og humor er vigtige værdier. Det daglige samarbejde mellem bestyrelse, leder og medarbejdere er kendetegnet ved medansvar og frihed under ansvar.

Vi er en sund og veldreven institution med en aktiv forældrevalgt bestyrelse, som brænder for at udvikle institutionens rammer og muligheder. Vi samarbejder med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) omkring vores løn- regnskabs- og personaleadministration.

VI FORVENTER AF DIG
•    Du er uddannet pædagog og har ledelsesmæssig erfaring.
•    Du har en klar fordel, hvis du har en ledelsesmæssig uddannelse og
     praktisk erfaring fra en privat institution.
•    Du har et naturligt overblik.
•    Du trives med bevægelse og udeliv. Du er åben, udadvendt og har
     humor.
•    Du kan både være ”på gulvet” og på ”kontoret” med lige stort
     engagement og indlevelse.
•    Du brænder for faget og prioriterer det pædagogiske arbejde med børn
     og forældre.
•    Du går forrest og sætter kursen med høj faglighed og evner at omsætte
     pædagogisk teori til praksis.
•    Medarbejdere og forældre skal vide hvad du står for.
•    Du udøver tydelig og tillidsbaseret ledelse med høj grad af
     medarbejderindflydelse og sparrer med stedfortræder.
•    Du er ligeværdig i forhold til medarbejderne, men ikke ligestillet.
•    Du er i stand til at sætte fokus på medarbejdernes faglige og personlige
     udvikling, opstille mål og forventninger, ligesom du kan motivere og
     skabe engagement.
•    Du har lyst til et tæt samarbejde med bestyrelsen og sikrer at aftalte mål
     samt den strategiske retning, som bestyrelsen har udstukket, opfyldes.
•    Du har flair for og erfaring med tal, budgetstyring, administration og IT.
•    Du har lyst til at arbejde for, og værne om husets værdier, traditioner og
     kultur og samtidig have øje for, hvordan huset kan udvikle sig og fortsat
     være et aktiv for Glyngøre.

TØR DU tage lederskabet, og er det lige dig vi står og mangler? Så send en ansøgning Glyngøre Vuggestue og Børnehave. Ansøgningen sendes til info@snothasen.dk senest d. 23. november 2017


YDERLIGERE INFO
Stillingen er på fuld tid, hvoraf du kan forvente at bruge ca. 12 timer ugentligt til administrative opgaver, idet en del af det administrative arbejde varetages med hjælp fra LDD. Løn iht. overenskomst med BUPL. Læs mere om institutionen på www.snothasen.dk.

Bestyrelsen varetager ansøgningsprocessen sammen med LDD. For spørgsmål kan bestyrelsesformand Lise Bonne Guldberg kontaktes på tlf. 2566 0002.

Har du lyst til at besøge os, så kontakt stedfortræder Hanne Høgedal på tlf. 9710 0019. Spørgsmål til LDD rettes til konsulent Johnny Jørgensen på tlf. 7196 3499.

Glyngøre Vuggestue og Børnehave
Kirkestræde 12, Glyngøre, 7870 Roslev



Børnehuset Syvhøje søger en uddannet pædagog 37 t/u.


Vi søger en pædagog i en tidsbegrænset periode på et år fra 1.2.2018 – 31.1.2019 på vores vuggestue.


Børnehuset Syvhøje er en privat daginstitution beliggende i det sydlige Odense. Institutionen har eksisteret i 44 år som selvejende, men vi, og vores bestyrelse, valgte at blive privat 1. januar 2015.
Børnehuset Syvhøje har to børnehavegrupper med hver 22-24 børn, og en vuggestuegruppe med 12 børn.

Vi er et hus, som ikke holder ferielukket, så den pædagog, vi søger, skal være indstillet på at der kan blive brug for at rokere rundt på timer og på tværs af stuerne. Fleksibilitet er en vigtig egenskab at have.

Vi er 9 engagerede og ansvarlige personaler, der mest af alt synes, vi har Byens Bedste Børn. Læs gerne mere om os på vores hjemmeside: www.syvhoeje.dk

Vi har flg. forventninger til vores nye kommende kollega:

•    At du ved, hvad der er vigtigt i arbejdet med vuggestuebørn.
•    At du kan lide at være udenfor, og har gode ideer til gode udeaktiviteter.
•    At du evt. kan noget med musik, sammen med børn.
•    At du har gode samarbejdsevner i forhold til personale, børn, forældre og
     bestyrelse.
•    At du er faglig engageret og nytænkende.
•    At du gør dig bevidst om, at du arbejder i en privat institution, og hvad
     det vil sige.
•    At du kan arbejde med den sproglige udvikling og evt. bidrage med nye
     ideer.
•    At du evt. har et motorikmodul.
•    At du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
•    At du har let til smil.
•    At du arbejder inkluderende og anerkendende.
•    At du har kendskab til it (på brugerniveau) og kan skriftliggøre dig.
•    At du deltager aktivt ved mødevirksomhed, og påtage dig selvstændige
     opgaver.

- Er du den, som kan dette - forventer vi at du kommer til åbent hus d. 15.11.2017 kl. 16.45 – 17.45, hvorefter du sender din ansøgning elektronisk til: Info@syvhoeje.dk

Vi har administrationsaftale med LDD (Landsorganisationen Danske Daginstitutioner) og igennem dem tegnet overenskomst med BUPL og FOA. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende regler i overenskomsten.

Ansøgningsfrist d. 24.11.2017 kl.12.00.

Børnehuset Syvhøje
Syvhøjevej 10, 5260 Odense S.



Ny leder søges til Snurretoppen i Ringsted

Snurretoppen i Ringsted er en selvejende integreret institution med 23 engagerede ansatte, fordelt i to huse der er normeret til 37 vuggestuebørn og 95 børnehavebørn.
 
Vi er en aktiv institution, der går op i bevægelse og sang. Vi har eget bålsted som flittigt bliver benyttet til stor glæde for vores børn.
 
Vores bærende værdier er fokus på muligheder, kreativitet og motiverende aktiviteter.
Vores institution ligger tæt på skøn natur, som vi ynder at gå tur i. Vi udforsker området, og bruge vores kroppe på bakker og stier.
 
De sidste par år har vi været igennem en rivende udvikling med stor tilgang af nye børn.
 
Vi har fået et godt ry på grund at de mange spændende tiltag vi laver og forældre kører gerne det længere for at deres børn kan være hos os. Forældre støtter op om vores institution og deltager aktivt i arbejdsdag og arrangementer som institutionen afholder.
 
Vi søger en leder, der kan fortsætte den gode udvikling, blive ved med at se den enkeltes styrker og støtte personalet i at gøre deres idéer til virkelighed.
Vi arbejder under en høj grad af frihed under ansvar og forventer at du kan fastholde de gode rammer, hvor der er plads til initiativ, kreativitet og stort medarbejder engagement.
Vi ligger i et område med mange tosprogede familier og ønsker en leder, der møder alle i øjenhøjde og giver en god service.
 
Om dig:
•    Du er uddannet pædagog og har været leder for en større institution,
     gerne selvejende.               
•    Du har en diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende/anden
     ledelsesuddannelse. Hvis ikke skal du være villig til at tage denne under
     din ansættelse.
•    Du har godt styr på økonomien, budgetter og bundlinjen, og er god til at
     søge puljer og udnytte de muligheder der opstår.
•    Du er en synlig leder, der hurtigt kender de fleste børn og forældre.
•    Du er en tydelig leder, der kommunikerer klart, har en høj selvindsigt og
     ved hvad du står for.
•    Du er rummelig og jordnær.
•    Du kan finde balancen mellem at lede og sætte klare rammer, samtidig
     med at du støtter de ansatte og giver dem frie hænder til at sætte deres
     præg på hverdagen.
•    Du ser muligheder og er kreativ i din problemløsning.
•    Du er ikke bange for at gå ind i konflikter og løse dem på en konstruktiv
     måde.
 
Du får:
•    En motiveret og engageret personalegruppe
•    En samarbejdsvillig forældrebestyrelse
•    Løn der matcher dine kompetencer, mulighed for ekstra tillæg, hvis du
     holder de flotte resultater.

Ansøg:
Har du spørgsmål til stilling kan du kontakte vores formand Peter Bjerring på telefon 30134938– træffes i dagtimerne.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Send din ansøgning, CV, uddannelsesdiplomer, udtalelser mv. til
formanden.snurretoppen@gmail.com senest den 15. december.




 
Danske Daginstitutioner • Hejrevang 21D • 3450 Allerød • Telefon: 32953230 • Fax: 32953265 • E-mail: ldd@ldd.dk